Den ultimative aftale om selvforbedring

“Jeg forhandlede med livet for en pennyOg livet ville ikke betale mere,Men jeg tiggede om…

“Jeg forhandlede med livet for en penny
Og livet ville ikke betale mere,
Men jeg tiggede om aftenen
Nar jeg talte min sparsomme beholdning.

For livet er en retfardig arbejdsgiver,
Han giver dig, hvad du beder om,
Men nar du forst har fastsat lonnen,
ma du jo bare opgaven.

Jeg arbejdede for en arbejdslos lon,
kun for at lare, forfardet,
at enhver lon, jeg havde bedt om af livet,
ville livet gerne have betalt.

Ser du livet som varende villigt til at betale en penny’s vardi af vardi? Eller mere? Universet vil ikke tvivle pa dig. Hvis du kun beder om en ore, vil det antage, at du ved, hvad du vil have, og vare imodekommende nok til at give dig det.
Os selv. Dette er maske det svareste af alt. Ser vi os selv som gennemsnitlige? Fastlast? Ikke sa kloge, eller ikke gode nok? Sa er vi det ikke. Men selv vores selvbegransende overbevisninger er behagelige. De bliver en del af vores identitet. Men disse overbevisninger har faet os ind i den position, vi befinder os i. Hvis vi onsker at andre denne position, er vi nodt til at andre vores tankegang. Hvis jeg vil have nye mobler i min stue, ma jeg skille mig af med de gamle mobler for at skabe plads, uanset hvor godt jeg har det med dem(Lær mere om e adultfrinendfinder.com login).

https://www.youtube.com/watch?v=n-SVPsGMPi21
Hvis jeg vil have nye tanker i mit hoved, ma jeg ofre de gamle tanker.
Hvad har forfattere med et stort overskud at sige om dette? I “Lektion tolv: Overvinde tanken om mangel”, siger Charles Fillmore:
–Vi ma lare at give slip, at give op, at give plads til de ting, vi har bedt om og onsket os. Dette kaldes afkald eller eliminering, og det kan endda virke som et offer for nogle mennesker. Det er simpelthen opgivelsen og bortkastningen af gamle tanker, som har bragt os derhen, hvor vi er, og i stedet for dem at satte nye ideer i stedet, som lover at forbedre vores tilstand … Nar vi holder fast ved de gamle idealer, hindrer vi vores fremskridt eller stopper det helt.
Sa opofrelse er ikke sa forfardelig en ting. Dens kortsigtede smerte giver plads til langsigtet vakst. Og sa lange vi ved, hvor vi vokser hen, er det en proces, som vi bor hilse velkommen()(https://www.womenshealthmag.com/relationships/a29703384/dating-rules-to-follow/).

Posts from the same category:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *